|

OBS! Der reserveres ét hold i billetkøbers navn. Bestilles f.eks. 4 billetter, reserveres der ét hold á 4 personer. Skal flere billetkøbere kobles på samme hold, bedes dette meddelt på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
. Min. 2 og max 5 deltagere pr. hold.
Køb billetter her: www.billetto.dk/grandprixquiz
Facebook event: https://www.facebook.com/events/265094006919501/
____________________________________________________________________________
Den dynamiske duo disker den-onde-fløjte mig op igen!
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor heldig man egentlig har lov at være? Svaret ligger egentlig lige for. Skærer sig som den skarpeste dolk gennem forårsvinden og står bøjet - runk og strunk - i de fineste regnbuefarver. Og det er så uendelig smukt: GBARs tarveligt talentfulde tvillinger Grand Prix-quiz'er for dig igen i år!
"Jamen, det si'r da sig selv, at vi - selvom guderne da skal vide, at vi har nok at rive i - selvfølgelig ikke brænder GBAR af i år," understreger det trofaste team, der lige nu ligger mere end vandret for at optimere det utrolige show, så alle detaljer spinder som legesyge killinger i decideret løbetid, forlyder det.
Toptrænet og på toppen af poppen byder de på en hel verden af lækkerier i et overflødighedshorn af en bragende Grand Prix-buffet. Om du er til de små lune, de lumre tunge, de brandvarme - eller bare dem, der ligger rigtig godt i munden. På tallerkenen ligger en lækkerhedsmættet portion på et voldsomt Grand Prix-musikalsk højniveau og - selvfølgelig - på en bund af de historier, du simpelthen har krav på at kende. Og så slipper du oven i købet for den sædvanlige riverdance eller violinekvilibrisme, ingen af os alligevel orker længere, når der i pausen høj-garneres med dét, man vist roligt kan kalde for en vaskeægte Grand Prix-krammer.
Så aflys du blot den kedelige aften med popcornene derhjemme d. 26. maj, når Eurovisionens Grand Prix banker på. På GBar popper det for alvor, når et levende og lækkerhedsmættet show bliver serveret lige midt i dit skød - lørdag d. 26.maj kl. 19.00. Med værter, der - naturligvis - har været der selv. Det manglede vel bare ...
Bestil for guds skyld billetterne før din nabo. "Det bliver nemlig lidt større, lidt frækkere og bare liiiige lidt mere lækkert," udtaler værterne.
Og helt ærligt - du ved jo godt, hvor du helst vil være ...
Efter quizzen vises det Internationale Melodi Grand Prix på storskærm.
|